Danintra Master I Aalborg

Info

Går man en tur ned ad Adelgade, Algade og rundt om Budolfi Kirke, vil man kunne nyde synet af de flotte master vi, i samarbejde med Light Bureau, har leveret til Aalborg Kommune. Masterne er produceret af METALOGALVA og har en antisticker- og antigraffiti overfladebehandling, som er en perfekt løsning til at holde masterne fri for klistremærker m.v., og er med til at holde dem flotte de næste mange år. Langt de fleste master i Adelgade, Algade og omkring kirken er udskiftet, men enkelte steder vil man finde en ældre mast, som giver et godt eksempel på hvor stor en betydning en antisticker og antigraffiti overfladebehandling har. Vi har leveret fem forskellige mastetyper til projektet, som er designet ud fra hvad de skulle bruges til. Nogle af masterne er med til at spotte Budolfi Kirke op, mens andre er med til at give et behageligt lys når man bevæger sig rundt i lygtetændingstiden, men uden at gå på kompromis med lækkert designmæssigt udtryk på alle døgnets timer. På masterne ses Olivio-spots fra Selux, DEVINA-armaturerne fra Fagerhult samt projektører fra Philips.

Masterne er beregnet iht. EN 40, 28 m/s kategori I.